Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julekor og -krea for skolebørn

Dato
Tirsdag d. 12. december 2023, kl. 13:45
Sted
Vipperød Sognegård, Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød

”JULEKOR & -KREA” for alle skolebørn

Tre tirsdage - den 5. + 12 + 19. december, kl. 13.45-15.45

Tre tirsdage i december inviterer vi i år indenfor til kor- og krea-værksted i Sognegården. For dem, som tidligere har været med til vores juleværksted, så kommer de kreative aktiviteter til at ligne sig selv, men i år fylder sangen lidt mere. Vi drømmer nemlig om et børnekor, som kan hjælpe os med at sprede den helt rigtige julestemning til vores familiejulegudstjeneste den 24. december, kl. 10.00 i Ågerup Kirke.

Vi begynder hver gang med lidt at spise og en lille historie. Herefter synger vi, så julestemningen breder sig i hele sognegården og til sidst kommer krea-aktivteterne på bordet, så juletræet også i år bliver flot pyntet i Sognegården.

Vi mødes hver gang 2 timer – der vil være forældrekaffe klar på kanden den sidste halve time for dem, der har tid og mulighed for at kigge indenfor.

Organist Teresemarie Lisiux og kirke- og kulturmedarbejder Sabine K. Mansdotter står for indholdet med god hjælp fra et hold frivillige kræfter.

Man må selvfølgelig gerne deltage, selvom man ikke kan komme juleaften. Tilmelding senest søndag den 3. december.