Mandag d. 14. oktober 2019, Kl. 10:00 til kl. 15:00

For tredje gang tager vi i år på børn- og bedsteforældretur mandag i efterårsferien. De sidste år har vi besøgt Roskilde Domkirke og Sorø Klosterkirke og i år går turen til Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor der også gemmes på mange gode historier om konger i strid, en helgenkåring og Dagmarkorset.

Vi mødes ved Sognegården i Vipperød og kører sammen i bus til Ringsted. Her går vi først på opdagelse på egen hånd og bagefter sammen med en rundviser, der kan fortælle kirkens spændende historie. Undervejs bliver der tid til de medbragte madpakker, og vi afslutter dagen med kaffe, juice og kage inden turen går retur mod Vipperød, hvor vi regner med at være tilbage omkring kl. 15.00.

Har du et barn, som gerne vil med, men mangler en bedste, så kontakt os på sabine@kirkevip.dk eller 59 18 20 07, så vil vi gerne være behjælpelige med at finde en reservebedste eller anden løsning. Tilmelding til ovenstående mailadresse senest den 7. oktober.