Søndag d. 1. november 2020, Kl. 17:00 til kl. 17:30

Allehelgen i alle tre kirker

Søndag den 1. november - kl. 15.00, 17.00 og 19.00

Den første søndag i november mindes vi vores kære, som vi har mistet. I gudstjenesterne på dagen, læser vi navnene på de mennesker op, som vi har taget afsked med i løbet af det sidste år fra én af sognets kirker – eller fra en anden kirke, hvis afdøde boede her i vores sogn – og vi tænder lys for dem, som et tegn på, at det er vores tro, at de nu er i Guds hænder for evigt.

 

Ågerup Kirke kl. 15.00 (ca. 60 min) – Højmesse med prædiken og nadver v. Sophie Juel

Grandløse Kirke kl. 17.00 (ca. 30 min) – Aftengudstjeneste med prædiken v. Sophie Juel

Sdr. Asmindrup kl. 19.00 (ca. 45 min) – Koncertgudstjeneste – se nedenfor

 

Musik i mørket – koncertgudstjeneste i Sdr. Asmindrup Kirke

For mange mennesker er Allehelgen en helt speciel højtid, præget af både sorg og kærlighed. I år vil der være mulighed for at deltage i en stemningsfuld aftengudstjeneste i smukke Sdr. Asmindrup Kirke. Her vil der bl.a. være eftertænksomme læsninger, lystænding og lyrisk klavermusik. Toner og ord binder gudstjenesten sammen, og man kan komme præcis som man er, med de følelser man nu engang indeholder, og blot være tilstede i dette helt særlige rum. Vi glæder os til at dele en lysende musikalsk stund med jer, når novembermørket har gjort sit indtog. 

Gudstjeneste med navneoplæsning i Grandløse Kirke v. Sophie Juel
Sted Grandløse Kirkevej, 4300 Holbæk