Velkommen til Kirkerne i Vipperød.
Kirkerne i Vipperød blev i maj 2008 lagt sammen til ét pastorat - og pr. 1. søndag i advent 2011 blev de tre sogne: Grandløse - Ågerup - Sdr. Asmindrup lagt sammen til ét sogn: Vipperød Sogn.
I Vipperød Sogn findes der derfor nu tre kirker og en sognegård (med kirkesal).
Du kan læse mere om de tre kirker, sognegården og vores kirkegårde under menupunktet "Om sognet" ovenfor.
Vil du vide mere om vore kirker - historiske oplysninger, adresser m.m. - er der desuden gode oplysninger at finde på hjemmesiden www.korttilkirken.dk
Vipperød Sogn betjenes af tre præster og i Vipperød Sognegård findes vores kirkekontor, som har åbent for henvendelser i almindelig arbejdstid. Her finder man også sognets daglige leder. Præsterne kan iøvrigt altid kontaktes. Du finder kontaktoplysninger til alle de ansatte ved at klikke her.
Menighedsrådet arbejder for et godt og åbent kirkeliv i Vipperød. Rådet har ansvaret for de mange bygninger, økonomien og er arbejdsgiver for alle de ansatte i pastoratet. Menighedsrådets formand er Bente Appel Esbensen. Se menighedsrådets medlemmer her.
Grandløse Kirke og Ågerup Kirke er åbne for besøgende alle ugens dage kl. 8-20 - hvis man vil komme i kirken, når der sker noget, kan man se her, hvornår der er gudstjeneste. Sdr. Asmindrup Kirke kan besøges efter aftale.