Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ny præst i Vipperød

Endelig kan vi præsentere sognets nye præst – det har vi glædet os til. Den 1. februar tiltræder Cecilie Ahlmann Raaberg i en 65 %-stilling, som dækker over 50 % som sognepræst i Vipperød samt 15 % til udvikling af arrangementer i Sdr. Asmindrup Kirke. Cecilie er allerede et kendt ansigt for mange i sognet, hvor hun både har vikarieret og i 2020 stod bag en række krybbespilsgudstjenester i den dengang nyligt genåbnede Sdr. Asmindrup Kirke i samarbejde med Holbæk Teater.

Det glæder os, at Cecilie nu vender tilbage til Kirkerne i Vipperød i en fast ansættelse. Vi ser frem til samarbejdet – og ønsker Cecilie hjerteligt velkommen.

Cecilie indsættes ved en gudstjeneste søndag den 29. januar, kl. 10.00 i Ågerup Kirke - se mere her: Præsteindsættelse i Ågerup kirke