Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmand

Minikonfirmandundervisning er for elever i 3. eller 4. klasse. I reglen er der minikonfirmandforløb for elever på afd. Ågerup i efteråret og afd. Vipperød om foråret. Undervisningen foregår både i Vipperød Sognegård og Ågerup Kirke.

Som minikonfirmand skal du høre mere om kirken og de ting, der foregår her. Du skal høre om Gud og Jesus, højtiderne, biblens historier og meget andet. Vi arbejder kreativt, synger, tegner, lytter, leger og hygger os sammen.

Hvis du har lyst til at være minikonfirmand skal du blot sørge for at tilmelde dig, når du og din klasse modtager en invitation.

I efteråret 2022 inviterer vi både 3. klasserne på Vipperød skole og på Ågerup Skole samtidig til at komme og løse kirkemysterier sammen med os.  Invitationen bliver delt ud til eleverne på skolen, men kan også findes her: 

Invitation til minikonfirmandforløb, efterår 2022

Tilmelding via dette link: Tilmelding til minikonfirmandforløb - efterår 2022 

Har du ikke nået at tilmelde dit barn inden opstarten den 25. august, så kontakt os på nedenstående mailadresse. 

Bor du i Vipperød, men går i 3. klasse på en skole udenfor sognet får du ikke automatisk en invitation, men er meget velkommen til at deltage. Kontakt evt. Kirke- og kulturmedarbejder Sabine K. Mansdotter på sabine@kirkevip.dk eller tilmeld dig via ovenstående link.